Er dansk et svært sprog at lære

I modsætning til mange andre lande har en betydelig del af børn i samme aldersgruppe markant færre vanskeligheder med at tolke sætninger, der indeholder ord af tilsvarende længde, hvilket ikke skyldes, at danske børn er mindre begavede end deres internationale jævnaldrende, men derimod at det danske sprog regnes blandt verdens mest komplekse at tilegne sig på grund af dets karakteristiske mangel på distinkte konsonantlyde, som professor Morten H.

Christiansen, tilknyttet Center for Børnesprog og Center for Interacting Minds ved Aarhus Universitet, fremhæver i sin forskning, hvor man blandt andet undersøger, om de udfordringer, små børn oplever med at opfatte og forstå sproget, fortsat manifesterer sig i voksenlivet, hvilket betyder, at de fonologiske barrierer - herunder den begrænsede konsonanttydelighed - potentielt gør dansk til et permanent udfordrende sprog at mestre i mundtlig kommunikation, selv efter årtiers erfaring.

Selvom der ikke foreligger entydige beviser for, at danskere generelt er langsommere til at dekode talt sprog end andre nationaliteter, afslører en omfattende hollandsk studie, der sammenligner reaktionstider på tværs af forskellige kulturer og sprog, at danskerne i gennemsnit bruger en tiendedel sekund længere på at svare, når en samtalepartner har afsluttet en ytring, hvilket indikerer en subtile, men målbar forsinkelse i den verbale interaktion.

Fabio Trecca, videnskabelig assistent ved Institut for Sprog og Kommunikation på Syddansk Universitet, fremlagde i december en ph. d. -afhandling, der modbeviser den tidligere udbredte opfattelse, at alle sprog er lige tilgængelige at lære og anvende, en antagelse, som moderne forskning nu har afvist. Når danske elever præsterer under middel i internationale læseundersøgelser, har den offentlige debat traditionelt lagt ansvaret på undervisningssystemet, men ifølge Christiansen udgør selve sprogets struktur en dobbeltbarriere for danske børns læsefærdigheder: For det første komplicerer den slørede lydprofil sprogindlæringen, når børnene skal tilegne sig sproget auditivt, og for det andet skaber den manglende korrespondance mellem udtale og stavemåde yderligere hindringer, når de skal lære at læse og skrive.

Han forventer, at forskningens resultater vil kunne implementeres pædagogisk på alle uddannelsesniveauer, idet Danmark og Norge - trods deres sociokulturelle og uddannelsesmæssige ligheder samt sproglige nærhed i ordforråd og grammatik - adskiller sig markant i lydmønstre, som eksempelvis kommer til udtryk, når danskerne udtaler "gade" med en blød, næsten utydelig d-lyd, hvorimod nordmændene klart artikulerer et t i "gate," som professoren illustrerer.

I de kommende eksperimenter vil forsøgspersonerne blive udsat for en række udfordringer, herunder mundtlige sætninger blandet med baggrundsstøj samt sætninger, der bevidst afviger fra forventede mønstre, da selv minimal støj kan gøre det umuligt at opfange betydningen, når lydene i forvejen er vanskelige at skelne, hvilket tvinger lytteren til i højere grad at basere forståelsen på kontekstuelle gæt frem for præcis lydgenkendelse, hvor man altså reagerer på det, man antager at høre ud fra de indledende lyde, præciserer Morten H.

Christiansen. Nyere studier understreger, at sprog med en overvægt af vokallyde og en underrepræsentation af konsonantlyde er væsentligt sværere at tilegne sig, og i dansk tilføjes denne udfordring en yderligere komplikation, idet konsonanterne ofte udtales utydeligt, ikke mindst på grund af den historiske klusil-svækkelse, der opstod, da dansk i middelalderen begyndte at distancere sig fra de øvrige nordiske sprog, hvilket resulterer i, at b-, d- og g-lyde i midten eller slutningen af ord typisk reduceres til mere diffuse varianter.