De danske kongers kronologiske samling amalienborg

Amalienborg fungerer som den danske kongefamilies officielle boligkompleks beliggende i hjertet af København og omfatter i alt fire arkitektonisk ensartede palæbygninger, der harmonisk indrammer en karakteristisk ottekantet slotsplads, hvor den imponerende rytterstatue af Frederik den Femte, udført af den franske billedhugger Saly, dominerer centrum. Initiativet til opførelsen af disse fire palæer udsprang fra kong Frederik den Femtes ønske, og byggegrunden blev oprindeligt tildelt fire indflydelsesrige adelsmænd - nemlig Adam Gottlob Moltke, Christian Frederik Levetzau, Joachim Brockdorff og Severin Løvenskiold - som forpligtede sig til at opføre fire ens palæer efter tegninger udarbejdet af den kongelige hofbygmester Nicolai Eigtved, hvis vision præger anlæggets klassicistiske stil.

Først efter den ødelæggende brand, der i 1794 lagde Christiansborg Slot i aske, overgik Amalienborg til at tjene som kongelig residens, idet monarken kort efter katastrofen sikrede sig ejerskabet af både Moltkes og Schacks palæer, som stadig i dag udgør en central del af det kongelige boligkompleks, hvor bl.

a. Hendes Majestæt Dronningen og Kronprinsfamilien regelmæssigt fremtræder på balkonerne i forbindelse med officielle lejligheder som Dronningens fødselsdag den 16. april samt Kronprinsens fødselsdag, hvor fotografier fra disse begivenheder - eksemplificeret ved Polfotos ikoniske billeder - dokumenterer den kongelige families tilstedeværelse og traditioner.

Da den kongelige familie mistede deres hovedresidens efter Christiansborgs brand, iværksatte Christian den Syvende en hurtig erhvervelse af de nødvendige palæer for at sikre en værdig bolig, og selvom Udenrigsministeriet i en periode benyttede dele af anlægget, blev det fra 1885 udelukkende reserveret til kongelige formål, herunder som gæste- og repræsentationsbolig, mens det midlertidigt husede fremtidige monarker som Kronprins Frederik den Niende og Kronprinsesse Ingrid samt Dronningen og Prins Henrik under renoveringsarbejder på deres respektive boliger; endda blev der i en periode indrettet en lille børnehave og senere et undervisningslokale til Kronprins Frederik og Prins Joachim.

I 1982 påbegyndte Slots- og Kulturstyrelsen - dengang kendt som Boligministeriets Ejendomsdirektorat - en omfattende udvendig restaurering af palæet, fulgt op af en grundig indvendig renovering i 1996, finansieret med støtte fra private donorer, hvilket sikrede bevarelsen af dette historiske bygningsværk, der i dag er åbent for offentlige rundvisninger. Christian den Syvendes Palæ har en særlig historie, idet Arveprins Frederik erhvervede ejendommen i 1778 og overlod den til den anerkendte maler og arkitekt Nicolai Abildgaard, der skulle forestå en modernisering i tidens foretrukne nyklassicistiske formsprog, men efter Arveprinsens død i 1805 og Abildgaards bortgang året efter kom projektet til at stå stille, indtil Christian den Ottende besteg tronen i 1839, dog døde han allerede i 1848, hvorefter Enkedronning Caroline Amalie beboede palæet indtil sin død i 1881.

Herefter blev dele af bygningen igen udnyttet af Udenrigsministeriet, indtil det i 1922 blev omdannet til residens for den kommende konge, Kronprins Christian den Tiende. I 1980'erne igangsatte Slots- og Kulturstyrelsen en omfattende hovedrestaurering, der bl. a. omfattede indretning af boliger og repræsentationslokaler til Kronprins Frederik og Prins Joachim, opbevaringsrum til Dronningens private håndbibliotek samt et museum dedikeret til den glücksborgske kongeslægt, kendt som Amalienborgmuseet, der i dag rummer udstillinger relateret til Prinsesse Marie og Kongehusets værkstedsbygninger.