Cv jørgensen koncert anmeldelse

I løbet af blot tre minutter kan man fordybe sig i den visuelle og auditive symfoni, som Emilia Therese Kultur Jørgensens forestilling udgør - en samlet kunstnerisk oplevelse, der med uforanderlig loyalitet hylder C. Jørgensens musikalske arv og hans skarpsindige, poetiske ordunivers. Nikolaj Cederholms instruktion fremstår som en respektfuld hyldest, hvor intet element overstråler selve essensen: musikken.

Her er ingen scenehungrende individer, der trænger sig på; tværtimod præsenteres et homogent kollektiv af talentfulde vokalister, skuespillere og instrumentalister, der i fællesskab og individuelt leverer en præstation af højeste kalibre. De fire kvindelige medvirkende bærer alle et voluminøst, ujævnt hår, mens garderoben - både for dem og deres mandlige kolleger - er præget af en bevidst løs pasform.

Dog kunne man fristes til at påpege, at det tilsyneladende ubehagelige i deres fremtoning alligevel virker nøje udtænkt og nærmest forfinet. Kostumernes brede, dobbeltradede jakkesæt, vide bukser og rullekravebluser i jordnære nuancer - fra dyb kakao over sandfarvede toner som kamel, beige og karry til diskrete indslag af hvid og olivengrøn - harmonerer perfekt med sceneriets farvepalet og fortæppet, som om Line Bechs kreationer og Jon Stephensens scenografi smelter sammen i en farvesymfoni, der næsten adlyder kamæleonens princip.

Kanske fremstår det alt for æstetisk tilknyttet til C. Jørgensens rå og ufiltrerede lydbillede, men denne visuelle ro fungerer samtidig som en ramme, der leder publikums opmærksomhed mod kerneelementet: den musikalske fortælling. Kåre Bjerkø har med omhu genfortolket og moderniseret C. Jørgensens katalog, så repertoiret spænder fra klassisk rock til tidssvarende, rytmiske kompositioner, der inviterer til dans.

Hele tre årtiers sange er repræsenteret, hvor nogle numre er blevet forsigtigt omarbejdet - både musikalsk og tekstmæssigt - som når Mark Linn mod afslutningen fremsiger linjen "Jeg besidder alt, en smule ekstra og endda mere". Uanset genre og stemningsleje dominerer dog vokalerne i Malte Oscars lydunivers, hvor hver eneste note og ord tydeligt trænger igennem med krystalklar præcision.

Forestillingen formår at åbne C. Jørgensens musikalske univers på en måde, der både appellerer til de indviede, der genkender hver eneste reference, og til nyankomne lyttere, som måske først nu får øjnene op for den danske sangskrivers geni - en slags nordisk svar på Bob Dylan. "Det minder om en besættelse," proklamerer Tue West med sin umiskendelige, næseborne klang, der påfaldende minder om C.

selv, og det er nærmest selvfølgelig, at netop her markerer West sin debut på teatret. Bag ham danner en række grå, hængende bomuldskåber kulisse, mens et mylder af lysreflekser omgiver og indrammer ham, som om han svæver i en lysende aura. Jonas Bøgh og Sune Verdiers lyddesign er skarpt og virkningsfuldt, mens lyssætningen tilføjer et ekstra dimension til Stephensens scenografi ved at forstærke - eller kontrastfuldt modspille - sangernes følelsesmæssige dybde.

Samlet skaber scenografi og lys en organisk enhed, der ikke blot understøtter, men nærmest forædler den musikalske fortælling og giver teaterkoncerten en tidssvarende relevans. Ud over de åbenlyse tegn på tidsånden - de halvtomme rækker og det mundbindsklædte publikum - har Cederholm diskret indarbejdet en subtil kommentar til coronaepidemien i åbningsnummeret, hvor Siff Vintersol træder frem med en gennemsigtig, firkantet plexiglasskærm, som hun holder foran ansigtet under sin sang.

Heldigvis forbliver resten af oplevelsen fri for pandemiens præg, og den skarpsindige tekstning, den indtagende musik og det gennemarbejdede visuelle udtryk formår i fællesskab at transportere tilfældige tilskuere væk fra virkelighedens mundbind og restriktioner - om end kun for en stund. Forestillingen er et samarbejde mellem Aarhus Teater og Aveny-T, hvor C.

står bag både tekst og musik, Nikolaj Cederholm har instrueret, Kåre Bjerkø har stået for de musikalske arrangementer, Jon Stephensen har designet sceneriet, Anja Gaardbo har koreograferet, Jonas Bøgh og Sune Verdier har håndteret lyssætningen, og Malte Oscar har stået for lyddesignet, og den kan opleves på Aarhus Teater i en begrænset periode.